Hvordan får jeg en stadeplads?

Du booker din loppe-adgang ved at gå ind i bestillingsformularen øverst. Du finder den under "Loppemarked" og "Stadeplads Loppemarked". Man kan ikke booke loppe-adgang via mail eller Facebook eller SMS,

Der er lige nu mulighed for gratis loppe-adgang, for der er gratis loppestader til de første 50 tilmeldinger (men skynd dig).

Hvad koster en stadeplads?

Normalpris: 150 kr.
Der er lige nu mulighed for gratis loppe-adgang, for der er gratis loppestader til de første 50 tilmeldinger (men skynd dig).

Der er "fri kaffe/the" og fri parkering (Kun fri parkering for loppere)

Du booker din stadeplads ved at gå ind i bestillingsformularen øverst. 
Du finder den under "Loppemarked" og "Stadeplads Loppemarked"
Vi opfordrer til, at du som lopper hjælper med at uddele flyers. Og laver andet reklame - f.eks. ved at dele Facebook-opslag og sætte opslag op på dit arbejde eller i supermarkedet. 
Vi vil gerne have delt mange flyers ud... Jo flere flyers - og jo mere reklame - jo flere gæster kommer der... Vi er afhængige af loppernes gode hjælp med at reklamere - for vi har ikke penge til annoncer.
Vi vil gerne i fællesskab sørge for, at mange gæster, så loppemarkedet bliver en succes for alle "loppere".

Får man en bekræftelse, når man er tilmeldt?

Nej, den eneste bekræftelse man får er en besked på skærmen efter tilmelding.
Når man ser skærmbilledet "Tak for din tilmelding", så er man tilmeldt! 

Op til loppemarkedet sender vi et par mails med info. Er man i tvivl om man er registreret, må man gerne maile (Du skal helst ikke skrive på Facebook, da vi ikke ser alle Facebook-beskeder). 
Vi arbejder på, at systemet sender en bekræftelse automatisk, når man er tilmeldt, men vi når det ikke i år.... :-)

Man er naturligvis altid velkommen til at maile...

Hvad må man ikke sælge på loppemarkedet?

Der må ikke sælges mad, drikkevarer og andre fødevarer. Loppemarkedet er primært for "loppere" med gamle ting. Professionelle og kommercielle kræmmere er også meget velkomne, men det koster ca. 200-300 kr. at få en "kommerciel bod". Du må selvfølgelig ikke sælge ulovlige varer (våben, stoffer, stjålne varer, brændte DVDere osv.) . Du skal primært sælge traditionelle loppeting - dvs. brugte ting - som privatperson. Vi er dog ikke firkantede, så har du en enkelt ny ting med, så går det nok.... :-) 

Koster parkering penge?

Ja, parkering koster 20 kr. pr. bil. Alle loppere har gratis parkering i år. Overskud går til RøvballeFonden (hjælp til udsatte)

Skal man som lopper selv medbringe borde?

Jep. Alle loppere medbringer selv borde - evt. stole til at bruge i stadepladserne.
Vi har få borde, men dem lejer vi gerne ud. Det koster 100 kr. (1 bord + 2 stole). 

Må man køre med bil ind på området? Og må man have trailer med ind?

Biler må ikke køre ind på markedsområdet. Hvis græsset er tørt, må man gerne skubbe en trailer frem til boden og læsse effekter af. Almindelige trailere kan evt. stå ved boderne, men biler må ikke køre på græsset/markedsområdet.  Mange loppere ønsker at køre med bilen hen til boden og læsse af... Vi dispenserer for det i særlige tilfælde, men det afhænger lidt af "hvor mange" og "tidspunktet",  og om "græsset er tørt på selve dagen"... Det er lidt svært at garantere på forhånd! 

Er der max antal loppere?

Vi vurderer, at vi har plads til ca.75 loppere.. De første, som kommer og stiller op, får bedre pladser og bedre muligheder. Man vælger selv, hvad tid, man vil komme og stille op. Man kan komme fra kl. 7. Vi kan ikke garantere spceifikke pladser... Det er "først-til-mølle". De sidste, der ankommer for at stille op, må prøve at skubbe sig ind et sted - uden at genere andre loppere :-) . Det er i øvrigt svært at vurdere, hvad der er gode pladser... :-) Der er plads til alle, og det vigtigste er, at komme med godt humør!

Min ven vil også have en bod! Kan vi stå ved siden af hinanden ?

Vi har ikke mulighed for at måle stadepladser op. Der er ikke faste pladser på loppemarkedet. Du kan godt stå ved siden af en ven, svigersøn eller søster med en loppebod. Kom i god tid for at stille op. Så kan I komme til at stå ved siden af hinanden... Vi styrer ikke opstillingen og pladserne...                               

Er det rigtigt, at der er gratis kaffe til lopperne?

Ja, der er både gratis the og kaffe til alle loppere på Lars Tyndskids Mark - i hvert fald så længe, kaffemaskinen kan følge med. Lars Tyndskids kone brygger kaffe det meste af dagen. Det er gratis, men vi opfordrer alle til at støtte RøvballeFonden med et lille bidrag (hjælp til udsatte).

Hvilket tidsrum er loppemarkedet? Hvornår stiller man op? Hvornår pakker man sammen?

Loppemarkedet starter officielt lørdag morgen kl. 10 og varer til kl. 15. Man må komme og stille op fra kl. 7. Det er først-til-mølle. Man må komme og gå fra en bod, som man vil. Vi håber, at alle lopperne bliver til kl. 15, men man må gerne pakke ned før. Hvis der er godt vejr og god stemning og godt salg, må man gerne fortsætte efter kl. 15, men kl. 17 skal ALT på pladsen være ryddet. 

Må man slå parasol op - eller en pavillon?

Ja, det må man gerne! Det kan jo være en god ide at have en pavillon med i tilfælde af stærk sol eller regn. Husk at fortøjre dem med gode pløkker, så de ikke blæser/vælter.... Hvis I efterfølgende vil donere pavilloner til os, så snak med os efter loppemarkedet. 

Hvordan får jeg fat i flyers?

Det er gratis at deltage i Lars Tyndskids Mark. Det eneste vi forventer er, at man er med til at dele flyers ud i postkasser på nogle veje. Det kan enten være i lokalområdet, hvor man bor - eller andre veje/gader. Vi er ikke dygtige til at koordinere flyersuddelingen (vi søger en frivillig koordinator). Nogle områder får måske to flyers (men det gør ikke noget... Jo flere gange budskabet kommer ud = mere reklame = flere loppere = flere gæster). Vi ser det som en fælles opgave for alle at lave reklame for Lars Tyndskids Mark. Vi er smadderglade for den store opbakning. Vi kan kun levere flyers hjem til loppere i meget begrænset omgang. Vi har desværre ikke tid til at levere privat på alle loppernes adresser. Vi håber, lopperne selv vil afhente flyers fra Flyers-kasser ("Peter-Pedal-Kasser"). Når man har hentet flyers og delt flyers ud, må man gerne maile os. Stor tak.Vi beder alle jer loppere hjælpe os med flyers. De kan også komme op at hænge på opslagstavler på jobbet, skolen eller i supermarkedet.Det kommer alle til gode, at der bliver lavet meget reklame for Lars Tyndskids Mark. Så vi opfordrer alle til at dele flyers ud. Gerne så mange som muligt...!

F!yers-Kasser er placeret under en grøn pressening + 4sten disse to steder:
* Blåkildegård, på gårdspladsen, foran hæk, Skolevej 56, 2630 Taastrup
* CallistoByen, bag den gule skurbygning, Højager 5, 2630 Taastrup
Læg venligst pressenng+sten over kassen igen. Du må tage så mange flyers, du kan dele ud, men er I ikke søde, at lade være med at fråse... De flyers, I ikke omdeler, må I gerne lægge tilbage igen i kasserne! 

 

Kan du skaffe en frivillig?

Vi kan altid bruge flere frivillige til at få stablet Lars Tyndskids Mark på benene. Kender du nogen, som måske kunne tænke sig at være frivillig...? Det kræver ikke en masse timers arbejde, men blot en time eller to. Kan din kone/mand/kæreste hjælpe? Eller din nabo eller kollega? Eller vil du selv hjælpe?